Optagelse i koret


Ekko er et kor for sangglade kvinder i alle aldre. Vi deler glæden ved at synge og især glæden ved at synge sammen, og vi vil gerne have nye sangere med i koret. Vi er klar til at tage fat på den kommende sæson med mange forskellige sange - som regel trestemmigt. Du behøver ikke at have sunget i kor før eller at kunne læse noder, bare du kan lide at synge og synger rent.
Nye medlemmer skal aflægge en lille stemmeprøve for korlederen, så hun kan vurdere, om det nye medlem skal synge sopran eller alt. 

Vi optager nye medlemmer igen fra torsdag den 27. august 2026 og de næste to gange. Herefter optages nye medlemmer først igen, når den nye sæson starter efter juleferien. 
Du er velkommen til at møde op og se om det er noget for dig. Du må også meget gerne ringe til dirigent Bodil Gormsen eller formand Birthe Poulsen, hvis du har spørgsmål.